|
Hvor store forskelle, der reelt er, afhænger meget af en selv:
Lidt imødekommenhed hjælper jo altid meget.
På Øresund Forum 2004, kommer Direktør Erling Daell fra Harald Nyborg og Direktør Jens Eriksen fra AJ Eriksen og giver deres erfaringer om "de besværlige svenskere".
De to partnere Kahtrine Heiberg og Lasse Brodén fra retailia samler op og giver en række råd på vejen østover.
|
 |
|
|
En svensker er autoritetstro:
I Sverige er det helt selvfølgeligt, at staten har besluttet, at borgere i skolealderen har godt af varm mad og derfor forsyner skolebørnene med sådan et måltid i kæmpe skolekantiner hver dag.
I Danmark er det ikke samfundets problem, at skolebørnene måske vælger at leve af chips og flødeboller.
I Sverige har der i lang tid været vist en lille videofilm på posthusene, som mindede svenskerne om, at det er levende mennesker, der sidder bag skranken, og at de har krav på at blive hilst på og tiltalt høfligt.
I Sverige var det ikke ment som en vittighed, men på danskere virker den løftede pegefinger nok mere end sær.
En lille kvajeliste over de hyppigste svup i blå-gule spinatbede:
1) Hilseregler er et af de steder, hvor man virkelig kan jokke dybt i spinaten, bare man rejser over Øresund – og bruger den danske uformelle omgangstone.
2) Det er ikke nogen god idé at tage en pose wienerbrød med til morgenkaffen på sin svenske arbejdsplads. Spise kager falder ikke altid i god jord i det svenske – i hvert fald ikke om morgenen, hvor de fleste svenskere finder det klistrede og søde noget malplaceret.
3) Der er heller ingen grund til at komme med sjove bemærkninger eller løftede øjenbryn, når den mandlige svenske kollega tager barselsorlov i en lang periode, for det gør de svenske småbørnsfædre til forskel fra de danske fædre.
|
