lassen.net
Tuborg Boulevard 12 - DK 2900 Hellerup
Tlf.: +45 39 90 08 25 Fax: +45 36 94 40 10 info@lassen.net
Forsiden Presserummet Hvad kan vi 2006


 
TV2 Interaktive
4 juli 2002
Sommertur 2002
Følg selv med og kom med gode ideer: 
vejret.tv2.dk
sommerskib@tv2.dk
TV2 hver torsdag kl. 22.15
Stor hjælpsomhed i Nyborg
Jeg har tidligere harceleret over den udbredte egoisme, vi har mødt rundt omkring i danske havne. Mange sejlere har ikke i dag, den traditionelle opvækst inden for sejlsporten, hvor de starter som små i juniorklubberne. Der hvor de både lærer at sejle, drikke øl – men frem for alt også kunsten at begå til havs og i havnen.

Vi oplever ofte, at hjælpsomheden er afløst af en ligegyldighed. Men al vores kritik er forstummet de sidste 2 dage, for efter vores uheld på vandet har vi oplevet en hjælpsomhed vi slet ikke troede eksisterede.

I går skrev jeg om marine hjemmeværnsgutterne, som til mine dages ende vil stå som de store frelserfigurer. Ikke det de kom og hjalp – men den varme måde de hjalp os på i en svær situation. Hvordan de efterfølgende er kommet forbi, hvordan de har sendt os mails

Som radiomand Jens Justesen på ”Gemini” skrev:

Hej Sommerskibet " Miss Saigon"

… Det var jo en lidt hektisk nat vi fik derude på Storebælt, men det var dejligt at opleve at I ikke gik i panik over jeres situation, det hjælper os der skal til at hjælpe, meget, det er meget lettere at hjælpe folk der selv har roen og tålmodigheden med sig!

Så kommer et vigtigt sikkerhedselement, vi ombord på ”Miss Saigon” skal have gjort noget alvorligt ved:

…. Dog ville jeg som radio - mand på Gemini gerne have haft muligheden for at tale med jer via VHF, eller at I det mindste kunne have sendt en
bærebølge. For hvis jeres mobil ikke længere havde strøm ville det have
været sværere for os at finde jer. Nu gik det heldigvis ikke så galt, men jeg vil da gerne vider give rådet med at det er vigtigt at have en VHF radio ombord, denne letter kommunikationen rigtigt meget.

Der faktisk en VHF radio ombord på "Miss Saigon", men mobilen kender vi jo. Til turen har vi også fået den vand- og stød sikrede sejler Nokia med, men det er jo ikke nogen god undskylding.

Til sidst skriver Jens et PS. Det var ikke os allesammen der tog på arbejde i dag!!!!.-)
Det økonomiske må vi jo så klare senere med vores arbejdsgiver*GG*

Tænk at 6 mand har stået til søs, for at hjælpe os, uden de selv får en krone – det er meget stort.

Men også hjælpen vi har fået i Nyborg Havn, ja det er bare stort. Tim som er havnefoged og så hans tro tropper, de har stået på hovedet for at vi kunne komme videre.

De skaffede strøm, de skaffede ekstra havneplads – de lovede også, at se efter ”Miss Saigon”, mens vi måtte ud og skaffe stumper.

Rigger damen som lavede nye wire linier til vores ødelagte septrer, på rekord tid. Eller den lokale Telebutik som sammen med Claus Buch fra Nokia genskabte kommunikationen på ingen tid – Det er bare stort. Alle har gjort alt for vi kom på plads igen. Det bliver svært at forlade gæstfriheden i Nyborg.

Onsdag aften kan jeg fortælle, at ”Miss Saigon” er hel klar igen. Det eneste minde fra de barske begivenheder er nogle grimme riser på skroget og i sjælen. De første bliver lavet hos vores bådbygger til vinter og de mere personlige har vi vendt positivt – selv om vi har været så ømme og stadig er meget trætte.

Dagen er også gået med at snakke med nær og fjern, mange har ringet og endnu flere har sendt en mail. Der har været mange nede i havnen og at give en venligt ord med på vejen.

Så det er måske godt at dagen i dag, alligevel ikke har været til sommersejlads.

Alt for meget vind og silende regn, Det er sommer med vandpytter over det hele. Personligt er jeg nervøs over græsplænen derhjemme. Sidste år nåede den en højde der krævede både le og stor overbærenhed fra vores naboer. Jeg er bange for at udviklingen går den samme skæve vej i år.

I morges kom den gode vejrdoktor Peter Tanev forbi til en kop kaffe og en kammeratlig samtale omkring vejret. Han er godt klar over den er gal, men han var ikke særlig positiv omkring de kommende dage. Hvis han ikke snart skaffer sol og sommer, kommer han snart til at lyde navnet ”Peter Vandpyt” på disse sider.

”Vandpyt” selv var på vej til Midtfyns Festival, så mon ikke de 30.000 andre gæster også beder den unge mand om lidt sol og sommer. Men med den vejrudsigt han gav os i dag på ”Miss Saigon” er han nok omdøbt til ”Peter Mudderpøl” inden han er færdig søndag aften i Ringe.

I morgen går det sydover, ned til Svendborg. Vores oprindelige tur til Marstal måtte vi droppede da den planlagte kapsejlads blev aflyst på grund af ”Peter Vandpyt´s” dårlige vejrprognoser.

Vi fik også en mail fra Dorte Strube fra Hjelsminde, som ligger lige syd for Kolding og nord for Haderslev. Det ville glæde Dorte om ”Miss Saigon” om vi kom til havnefest den 19, 20 og 21 juli. Alle – også Skipper – mener at det kunne da være en sjov og hyggelig oplevelse.

Mon ikke så turen også går nordover til Endelave og familien Steenbæk og Beckbo, bagefter Samsø og andre hyggelige lokaliteter med havne der har en vanddybde på plus 2 meter vand i havnen.