Lassen - Nye lyde i den lyse nat

Klokken er 03.30, og morgensolen er allerede godt på vej op igen. Jeg ligger træt, men alligevel lysvågen. Den sidste ½ time har jeg kun tænkt på om den lokale havnefoged virkelig er så tidlig oppe for at afkræve sine havnepenge. ”Dong, dong” lyder det lige i rap – så en pause og ”Dong, dong” igen.

Efter 10 minutter opgiver jeg min medfødte stædighed og lader nysgerrigheden får overtaget. Jeg må bare vide, hvor den ”Dong, dong” lyd kommer fra.

Samtidig er det også tid, til en lille omgang sjat pisseri på vejen. Heldigvis var det en meget stille aften, for når rødvinen engang imellem har fået overtaget – ja, så kan besætningen sætte uret efter de gentagne ture på toilettet – sådan set en gang i timen. Så hvis jeg vågner næste morgen, er det ikke rødvinen man er tung af. Men alle de gange man skal sno sig ud af køjen, finde sin sko og så ud og lette trykket i de nedre regioner.

Forholdene er gode ombord på ”Miss Saigon”, egentlig er der masser af plads – men alligevel skal man sno sig – både fysisk og åndeligt. Som en rigtig mand, på lidt over 0.1 tons, har man ofte et bamse problem. Man sidder fast, rigtig mange steder. Højden er egentlig ok, men kun næsten – når man er i nærheden af de 2 meter.

Heldigvis er en sejltur med ”Miss Saigon” 95 % ud i guds fri natur – under åben himmel. Derude hvor hovedet naturligt strækker hals. Ude på vandet er der bare højt til himlen, vidderne er enorme og man mærker den totale frihed. Det kan selvfølgelig give nogle ridser i lakken når vejrfolket på TV2 glemmer kravet om godt sommervejr, men så længe sejlertøjet er i orden – går det nok også. .

Tilbage til den lyse nat, i starten af ferien ligger man meget vågen, på grund af de mange nye lyde. Naboens mast , hvor faldene larmer. De sidste gæster på havnecafeen, som altid har et opgør på ord og skrigeri, der altid skal ordnes foran vores havneplads. Vandets klukken og vindens susen, der er mange ting, der er meget anderledes end derhjemme.

Tage ud og sejle, er det samme som erobre en helt ny verden – og så er det ligegyldigt om du har gjort mange gange før. Hver sejltur, er sin nye erobring – det bliver aldrig rutine. Derfor vågner man også i utide, kroppen og hjernen siger ”Pas på”.

Ofte er der også varmt i en båd som ”Miss Saigon”, hun er jo i bund og grund en forstærket vaskebalje med låg på. Hvis man ikke sørger for masser af udluftning, vågner man badet i sved. Og så kan man heller ikke sove den næste time – hvis man kan overhovedet.

Belønningen kommer, når man endelig giver op og får vækket Chilli – hun kan nemlig sove fra al støj, her på jorden – åbner lugen og søger op i den sprøde morgen. En tidlig morgen på en havn, er en naturgave – alle danskere skulle unde sig selv engang imellem. Lufte Chilli på havnen, er ligefrem en fornøjelse – både for en selv og den lille gøpølse. Man glemmer al trætheden, og intentionen om at sove længe.

Hvis der rigtig skal fløde og sukker på den natur oplevelse, smider man fortøjningerne og søger ud mod nye eventyr. På den måde kan man også komme langt omkring på ferien, problemet er blot den interne kritik. Skipper sover ovenpå motoren – en Volvo Penta med 28 heste, kun adskilt af en madras og et stykke vandfast finer. Så hun kommer farende, som trold ud af en æske, og udtrykker sin holdninger som – Du er sindssyg, hvad med morgenmad og pigerne har altså en aftale i en af de lokale forretninger.

Får man så skabt ro på den front, går der en time – måske 2. Så kommer næste generation – ofte grønne i ansigtet, og med ”fuck” fingeren forrest - bliver butiksaftalen gentaget.

Egentlig er det underligt, at verden bryder sammen – hvis man ikke lige får det stykke tøj, som man har søgt så længe efter – og lige i den butik og i den havn. Kvinder er basalt set sindsyge omkring deres købegen, de yngre modeller er rablende sindsyge – og jeg ved hvad jeg taler om. De unge damer kan være larmende sure, i meget lang tid – bare fordi de ikke fik deres vilje.

Men ud på vandet er det altså lettere at overleve som mandlig gast på ”Miss Saigon”.