lassen.net
Tuborg Boulevard 12 - DK 2900 Hellerup
Tlf.: +45 39 90 08 25 Fax: +45 36 94 40 10 info@lassen.net
Forsiden Presserummet Hvad kan vi 2006


 
E-lov.dk
Marts 2002
Teknologien giver den ”lille” advokat alle chancer
Fordi de store advokatkontorer i disse år har en tendens til at blive ”mega” store, betyder det ikke, at de bliver ”mega” bedre i fagets basale værdier. Tilbyde den solide juridiske rådgivning og skabe en fornuftig indtjening til advokaten selv.
 
En af argumenterne som de store sammenlægninger har været en effektivisering af viden udnyttelsen, og skabe en bredere funderet rådgivnings service for klienten. For de få store - meget store - virksomhedsklienter, er det uden tvivl også det rigtige. Men for de mindre virksomheder, som Danmark har flest af, er det ikke altid noget godt valg.
 
Personlig glædes jeg over, at Advokatsamfundet opfordrer medlemmerne til at udnytte IT og Internettet. Med det glidende generationsskifte, vil vi også opleve markante rationaliseringer de kommende år. Branchen kan tage ved lære af vores ejendomsmægler kollegaer, hvor IT er fuldt integreret i dagligdagen. Her er alle rutineopgaver automatiseret, så den enkelte ejendomsmægler kan bruge sine faglige ressourcer på salg og kunderådgivning.
 
Check selv arbejdsgangen Der er masser af tid og penge at spare på brug af standarddokumenter. Check selv lige kontorets arbejdsgang. Først er advokaten i kontakt med klienten, så dikterer advokaten indholdet af kontrakten til sin advokatsekretær, som laver et udkast – alternativt finder en lignende kontakt i tekstbehandlingen - der rettes til. Advokaten ser udkastet igennem og i bedste fald sendes det herefter til klienten. Klienten finder en fejl, eller har en tilføjelse som skal rettes ind. Tænk et øjeblik på økonomien i denne arbejdsprojekt, et forsigtigt gæt er 3 – 4 timer og en faktura som klienten finder horribel.
 
Selv har jeg med udviklingen af E –lov, skabt en automatiseret tjeneste, hvor juridiske dokumenter som eksempelvis ansættelseskontrakter, lejekontrakter, aktionæroverenskomster, dokumenter til stiftelse af aktieselskaber er lagt ud på nettet.
 
Maksimal faglighed og lave omkostninger Klienten kan i yderste konsekvens, selv taste de nødvendige oplysninger ind. E-lov genererer derefter et juridisk dokument, advokaten modtager som et MS Word på en @ mail til gennemsyn. Alt sammen uden advokatsekretæren eller den unge advokatfuldmægtige er blevet involveret. Det faglige niveau er i top, men på et meget lavere omkostningsniveau. Klienten kan tilmed få oplevelsen af et advokatkontor, som er hurtigt og fleksibelt til en fornuftig pris. Ikke noget vores erhverv, ellers er kendt for.
 
De ”små” advokatkontorer har alle chancer for ny vækst, hvis de starter på at gå deres traditionelle arbejdsgange igennem. Rigtige mange advokatsekretærer kan sendes på førtidspension og advokaten selv kan fokuserer sin indsats på den personlige rådgivning.
 
Det giver den ”lille” advokat gode chancer for at skabe en sund forretning, hvad enten han er lokal orienteret – eller har specialiseret sig inden for et fag. Med effektiv brug af de teknologiske muligheder, behøver advokatkontoret ikke at fylde mere end den bærbare PC med netadgang.
 
Den teknologiske udvikling i advokatbranchen, som efterhånden også er betalbar, skulle gerne skubbe til en ny generation af unge advokater som tager springet ud i et liv som  selvstændige. På en helt anden måde, end de massive ”mega” fusioner vil en frisk underskov af selvstændige advokater skabe ny dynamik i vores branche. Der er behov for at begrebet ”plejer” træder lidt tilbage, og giver nye initiativer plads til at vokse.
 
Jeg går selv i spidsen for udviklingen
For at gøre Advokatsamfundets ord til konkret handling, tilbyder jeg min egen erfaring som ”lille” selvstændig og værktøjet E – lov.dk gratis i et år til de første 5 unge advokater. Dem som vælger at hoppe ud af de trygge stillinger på de store kontorer og starter for sig selv. Mulighederne er mangfoldige som ”lille” selvstændig advokat, hvor fremtiden og IT teknologien giver alle chancer for faglig og økonomisk succes.